
Hvordan reducerer man antallet af arbejdsulykker i den danske byggebranche, og hvad skal der til for at skabe mere reel byggetid for håndværkerne? Hvilken betydning har planlægning og pladsstyring for omkostningerne til byggepladsen, og hvordan gør vi byggepladsen til et værn mod økonomisk kriminalitet, sabotage og spionage frem for kattelemmen til netop dette?
De spørgsmål og mange andre bliver besvaret den 10. september 2026, når SiteHub, DI Byggeri, ConTech Lab, Molio – Byggeriets Videnscenter og Aarsleff er værter for Bedre Byggeplads, en ny konference dedikeret udelukkende til byggepladsdrift, logistik, sikring, arbejdsmiljø og compliance. Tilmelding til konferencen er åben nu, og det er gratis at deltage.
Byggepladsen er byggeriets vigtigste løftestang for effektivitet og sikkerhed – og den mest oversete. Det løser vi ikke med endnu en rapport. Det kræver, at branchen samles og handler. Det er præcis det, Bedre Byggeplads-konferencen er til for. At samle branchens centrale aktører og dele den viden, som allerede eksisterer, men som det indimellem virker som om lever i siloer.
Ulrik Branner, CEO i SiteHub
Danmarks største entreprenør Aarsleff repræsenterer sammen med SiteHub konferencens praktiske ben, som sikrer forbindelsen mellem teori og de faktiske forhold på byggepladsen. Molio, Contech Lab og DI Byggeri er garant for helikopterperspektiv samt viden og værktøjer til digitalisering og effektivisering på tværs af hele byggebranchen. Konferencens deltagere vil således blive sendt hjem med ny indsigt i branchetendenser, og hvad der konkret udmønter sig i positiv forandring på landets byggepladser.
Byggepladsen er dér, hvor alle beslutninger mødes i praksis, men også dér, hvor samarbejdet alt for ofte er udfordret, fordi mange forskellige aktører skal lykkes samtidig. Hvis vi vil ændre det, skal vi væk fra at behandle byggepladsen som et logistisk problem, der skal håndteres, og i stedet behandle den som en strategisk disciplin, der skal ledes. Det er den samtale, vi nu inviterer hele byggeriets værdikæde til at samles om på Bedre Byggeplads-konferencen.
Christina Hvid, Administrerende Direktør i Molio
Programmet byder også på prominent besøg af Lykke Friis, tidligere minister og nuværende direktør i Tænketanken Europa, og Rasmus Brandt Lassen, direktør i DIByggeri, som hver især skal holde en keynote-tale. Under titlen EU - Hvad nu? Tager Lykke Friis temperaturen på et kriseramt EU, sætter den nyeste udvikling i perspektiv og giver sit bud på, hvor Europa er på vej hen. Rasmus Brandt Lassen ser nærmere på, hvad det koster, når der ikke er styr på byggepladsen – og hvad skal der til for at opnåbedre styring med oplægget Styr på byggepladsen.
Derudover kommer konferencen til at bestå af tre faglige spor med hver tre oplæg, som dykker ned i nøje udvalgte emner, som omhandler byggepladsens rolle i byggeriet og byggeprojekter.
Mere byggetid, mindre risiko. Byggepladsens direkte betydning for budget, tidsplan, kvalitet og arbejdsmiljø. Med cases fra virkelighedens byggepladser og digitalisering af logistik.
Nye krav på kritisk infrastruktur. Forsvaret skal bygge massivt, datacentrene skyder op, og det samme gælder energiprojekter. Alt imens et nyt trusselsbillede, der er gået fra analog til hybrid, tegner sig. Hvilke krav stiller det til byggepladsen, når det kommer til sikkerhed, procedurer, dokumentation og styring på pladsen?
Byggepladsen som værn mod organiseret kriminalitet. 600 millioner kroner – det koster tyverier den danske byggebranche hvert år. Hertil kommer hvidvask og karteldannelse.
Konferencen samler aktørerne, der arbejder på løsningerne. Fagoplæggene vil løbende blive præsenteret, men på programmet finder man allerede oplæg som omhandler arbejdsmiljøkoordinering som værdiskaber, og hvordan byggepladsdata kan styrke beslutningsgrunndlaget og ledelse.