Rådgivning

SiteHubs rådgivningsydelser

Vi har med fordel startet flere af de seneste projekter op, ved at indgå i et aftalt kortere forløb sammen med rådgiverteamet i design- og planlægningsfasen. Her har vi leveret viden ind til

  • Byggepladsdesign
  • Trafik- og flowanalyser 
  • Tekster som bør indgå i udbud/BSB for at sikre, at entreprenøren leverer de krævede data i forhold til bæredygtighed og dokumentation
  • Tilbudslister
  • 3D/4D visualiseringer
  • ESG/CSRD/DGNB/LCA krav til datafangst og hvordan dette understøttes

Om SiteHubs 4D planlægning af byggeprojekter

SiteHub tilbyder 4D planlægning af byggeprojekter ved at kombinere tidsplanlægning med 3D-modeller, så vi kan visualisere byggepladsens udvikling og fysiske opbygning – alt fra maskinernes kørelinjer til placeringen af materialer og faciliteter som skure og hegn. Det gør det muligt at undgå flaskehalse og kollisionsrisici på byggepladsen, hvilket resulterer i en sikrere, mere effektiv arbejdsproces og færre forsinkelser.

Med 4D planlægning kan man dele en visuel, interaktiv model af byggepladsen med alle involverede parter, så det sikres, at alle har en fælles forståelse af projektet fra starten, hvilket gør det lettere at diskutere løsninger og identificere potentielle udfordringer tidligt.

Vores erfaring er at forudgående detaljeret planlægning af byggepladsens indretning allerede inden udbud giver en tidsbesparelse på 3-6 måneder i opstartsfasen og sikrer et effektivt flow på sitet.

Økonomisk overblik

Vi kan importere unikke 3D-modeller, såsom specifikke bygningselementer, hvilket muliggør præcise mængdeudtræk. Dette giver tidligt økonomisk overblik, f.eks. ved at beregne mængder af hegn eller andre materialer og specialiserede ressourcer, der er afgørende for planlægningen og budgetstyringen af projektet.

Global terrænvisualisering med satellitdata

Vi kan hente generiske terrænmodeller for specifikke lokationer baseret på satellitdata, hvilket skaber et solidt grundlag for planlægning og visualisering, samtidig med at andre vigtige aspekter som logistik, ressourceplacering og tidsstyring integreres effektivt. For projekter, der kræver en højere grad af detaljer eller præcision, tilbyder vi desuden droneoverflyvninger og scanninger som en ekstra service.

Bæredygtighed og sikkerhed i fokus

Vores tilgang handler ikke kun om at gøre byggepladsdriften mere effektiv, men også mere bæredygtig og sikker. Ved at optimere logistikken og forudse potentielle problemer før de opstår, skaber vi en mere CO2-besparende byggeproces, der reducerer spild og belastning på miljøet. Samtidig giver den øgede synlighed og planlægning en mere sikker byggeplads, hvor risici kan minimeres.

Skræddersyede løsninger til det enkelte projekt

Vores 4D planlægningsløsning er fleksibel og kan tilpasses hvert specifikke projekt. Med muligheden for at importere præcise 3D-modeller og skabe detaljerede scenarier, der understøtter en effektiv byggepladsdrift kan vi sikre, at alle faser af byggepladsens drift er optimalt visualiseret og planlagt, så I kan træffe informerede beslutninger og sikre en effektiv gennemførelse af projektet.