SERVICE
SiteHub serviceydelser
Der kræves i stigende grad kontrol af CO2-forbruget på byggepladsen, materialedokumentation og -certifikater, bedre affaldshåndtering og mindre spild, data vedrørende transporter til og fra pladsen mv. Det kræver en målrettet indsats og de rette ressourcer at imødekomme disse krav, og resultatet for bygherre bliver hurtigt højere omkostninger og længere byggetider.
Det er her, SiteHub træder ind med byggepladsdrift, byggepladslogistik og dataopsamling som en separat disciplin, der rapporterer direkte til bygherre. Understøttet af en solid teknologiplatform etablerer vi en sikker og effektiv byggeplads og servicerer alle på pladsen med data, logistiktjenester, oprydning og affaldshåndtering mv.
Denne model tillader også håndværkerne at fokusere på at udføre deres håndværk i stedet for at bruge deres tid på at lede efter materialer, lave løft eller håndtere udstyr de ikke er uddannet til, eller rydde op efter sig, som sjældent bliver prioriteret tilstrækkeligt.
Dermed får vi gjort byggeriet mere effektivt, løftet bæredygtigheden, sikret dokumentationen og udlevet byggeprocessen i henhold til bygherrens værdier.
Logistikledelse
Vores erfarne logistikteams håndterer varemodtagelse, booker ressourcer som kraner og lifte og registrerer hændelser på pladsen som lukkede adgangsveje mv. En centralisering af disse funktioner sikrer, at der er fuld kontrol over alle materialeleverancer og ressourcer, så spild og forsinkelser minimeres.
Alle vareleverancer registreres på vores platform, enten manuelt eller via integration med leverandørerne, og følgesedlerne scannes ind, så vi opsamler dokumentation og transportdata. Med en central varemodtagelse minimeres bortkomst og spild, og der frigives værdifuld håndværkertid, så produktiviteten øges.
Dashboards og oversigter giver realtime overblik over alle indkommende og udgående transporter og alle bookede hændelser. Lignende overblik kan også vises på vores digitale byggepladstavle.
Nærlager
SiteHub råder over i alt 18.000 m2 lagerplads i hhv Storkøbenhavn og Odense. Her kan vi opbevare, plukke og håndtere næsten alt, og hvert enkelt projekts materialer opbevares i separate sektioner, i sikkerhed for vind, vejr og svind, indtil projektet ønsker dem leveret. Lagerfaciliteterne giver også mulighed for at have mock-up faciliteter, pre-fab og endda projektkontorer under sikkert tag.
Byggepladsdrift
Planlægning af byggepladsens indretning kan med SiteHubs hjælp påbegyndes allerede inden udbudsfasen.
SiteHub kan også overtage ansvaret for den generelle byggepladsdrift:
- Indretning
- Skurby
- Hegn
- Adgangsveje
- Sikkerhed
- Vagt
- Kantine
- Tegninger
- Nabokommunikation
Kvalificerede pladsfolk
SiteHub råder over sin egen “flåde” af pladsfolk – medarbejdere der har de rette kvalifikationer og certifikater, som kender og overholder krav til udstyr, sikkerhed mv, og som aflønnes korrekt i henhold til gældende overenskomster.
Vores pladsfolk udfører byggepladsens driftsopgaver:
- Anhugning
- Affaldshåndtering
- Transport af materialer på pladsen
- Flagfolk
- Brandvagter
- Generelt forefaldende arbejde på pladsen
- Oprydning
- Vedligeholdelse af adgangsveje
Vores teams af pladsfolk kan lejes ud til projekter, der ønsker et alternativ til vikarbureauer og andre virksomheder, der kan stille ”arme og ben” til rådighed, men ikke nødvendigvis med de nødvendige kvalifikationer og gode ansættelsesforhold.
Affald og genbrug
SiteHub indretter og drifter byggepladsens affalds- og genbrugsplads med optimering af materialegenanvendelse og minimering af spild for øje.
Vores medarbejdere sorterer på flere projekter i ikke mindre end 29 fraktioner, og via nært samarbejde og integration med affaldstransportører leverer vi dashboards, der viser mængder pr fraktion, genanvendelsesgrader og CO2-emission.